Roglic slog skulderen af led og tabte tid
Jumbo Visma teamet havde store problemer på onsdagens femte etape af Tour de France. Begge teamets klassementryttere var udsat for uheld.
Primož Roglič styrtede med 30 km igen, slog sin skulder af led, og endte med at tabe mere end to minutter til Tour-favoritten Tadej Pogačar.
Jonas Vingegaard havde problemer med sin cykel, men fik minimeret sit tidstab til Pogačar til blot at være på 13 sekunder.
Også rytteren i den gule førertrøje, Wout Van Aert, styrtede, men lykkedes lige præcis med at forsvare førertrøjen, da han kom i mål i samme tid som Vingegaard.
Van Aert fører løbet, Pogačar er nr. fire, 19 sekunder efter, Vingegaard er nr. syv, 40 sekunder efter og Roglič nr.44, to minutter og 36 sekunder efter.