Ruten til PostNord Danmark Rundt 2018 er offentliggjort
2018-udgaven af PostNord Danmark Rundt, udgave nr. 28, skal køres den 1. til 5. august. Ruten, der blev præsenteret torsdag, er på i alt 785 km fordelt over nedenstående etaper
Etaper PostNord Danmark Rundt 2018:
1. august | 1. etape: Aalborg-Aalborg 216,6 km
2. august | 2. etape: Viborg – Vejle 180,5 km
3. august | 3. etape: Næstved – Vordingborg 174,5 km
4. august | 4. etape: Nykøbing Falster enkeltstart 19,1 km
5. august | 5. etape: Faxe – Frederiksberg 194,2 km
“Ruten i 2018 lægger op til masser af godt og uforudsigelig cykelløb. 1. etape med start og mål i Aalborg er lang og åben, og med mulighed for god vestenvind. 2. etape, kongeetapen fra Viborg til Vejle, er lige så hård som de sidste par år, og den bliver uden tvivl igen afgørende for det samlede klassement”, siger løbsdirektør Jesper Worre.
De fire danske teams, BHS – Almeborg Bornholm, coloQuick, Riwal Ceramicspeed og Team Virtu Cycling er udtaget på forhold. Deltagelse er dog betinget af, at holdene kører alle PostNord Cup-afdelinger og de danske mesterskaber i 2018.
Foruden de fire danske hold har følgende ni internationale hold også givet tilsagn om deltagelse i løbet.
World Tour-hold: Astana Pro Team, Team Sunweb. Pro Kontinentalhold: Aqua Blue Sport, Gazprom-RusVelo, Wanty – Groupe Gobert, Bardiani CSF, Sport Vlaanderen-Baloise, Roompot-Orange, Team Novo Nordisk. Nationalt team: Team PostNord Danmark. Dermed er 14 teams klar til løbet.
Har du brug for viden på Danmarks største etapeløb kan du for blot kr. 100,- via Bike N’Run købe bogen Historien om Post Danmark Rundt – de første 25 udgaver her.