Ruten til Tour de France 2021 præsenteret
Ruten til Tour de France 2021, udgave nr. 108 blev søndag præsenteret ved en livestreaming event. Der skal køres fra den 26. juni til 18. juli, og det bliver med uret rundt i Frankrig. Dermed kommer Alperne før Pyrenæerne.
Som bekendt har Bretagne overtaget Tour de France-starten fra København, der først skal ligge gader til det franske etapeløb i 2022. Dermed starter 2021-udgaven i Brest med en etape over 187 km til Lenderneau. Allerede på anden etape er der udsigt til drama, da der mål på den stejle Mur de Bretagne. Tredje af de 21 Tour de France etaper bliver den sidste i Bretagne. Femte etape er en 27 km lang enkeltstart, den længste individuelle tidskørsel i løbet siden 2008.
Syvende etape, fra Vierzon til Le Creusot, er på hele 248 km, hvilket er den længste etape i løbet i 20 år. Første alpeetape er ottende, på niende etape er mål i skibyen Tignes efter en 19 km lang stigning og første etape i Pyrenæerne er den 14. På 15. etape skal feltet bevæge ud af Frankrig og ind i Andorra, hvor de skal over Port d’Envalira, der med sine 2,408 meter over havets overflade er Tour’en højeste punkt. 18. etape er med Luz Ardiden og Col de Tourmalet stigningerne, og i øvrigt blot på 131 km. På ellevte etape skal berømte Mont Ventoux passeres hele to gange. Det er første gang siden 2016, at Ventoux er med i løbet.
Der sluttes med den traditionelle etape med mål på Champs Elysées.
Tour de France 2021 indeholder seks bjergetaper (8., 9, 11, 15. og 18. etape), heraf tre (9., 17., 18.) der slutter på toppen af en stigning. Fem etaper er kategoriseret som medium bjergetaper, otte etaper er flade, der er to enkeltstarter (femte og 20. etape) på tilsammen 58 km og så selvfølgelig to hvilkedage.
Husk at du kan få overblikket over alle store danske præstationer i Tour de France via bogen De Danske Tour de France helte.
Se ruten i nedenstående:
Ruten til Tour de France 2021:
26 Juni – 1. etape: Brest – Lenderneau (187 km)
27 Juni – 2. etape: Perros-Guirec – Mur de Bretagne (182 km)
28 Juni – 3. etape: Lorient – Pontivy (182 km)
29. Juni – 4. etape: Redon – Fougeres (152 km)
30. Juni – 5. etape: Change – Laval (27 km, enkeltstart)
1. juli – 6. etape: Tours – Chateauroux (144 km)
2. juli – 7. etape: Vierzon – Le Creusot (248 km)
3. juli – 8. etape: Oyonnax – Le Grand Bornand (151 km)
4. juli – 9. etape: Cluses – Tignes (145 km, slutter på toppen af stigning)
Mandag den 5 juli –hviledag
6. juli – 10. etape: Albertville – Valence (186 km)
7. juli – 11. etape: Sorgues – Malaucene (199 km)
8. juli – 12. etape: Saint-Paul-Trois-Chateaux – Nimes (161 km)
9. juli – 13. etape: Nimes – Carcassonne (220 km)
10. juli – 14. etape: Carcassonne – Quillan (184 km)
11. juli – 15. etape: Ceret – Andorra-La-Vieille (192 km)
Mandag den 12. juli – hviledag
13. juli – 16. etape: Pas de la Case – Saint-Gaudens (169 km)
14. juli – 17. etape: Muret – Col du Portet (178 km, slutter på toppen af stigning)
15. juli – 18. etape: Pau – Luz-Ardiden (130 km, slutter på toppen af stigning)
16. juli – 19. etape: Mourenx – Libourne (203 km)
17. juli – 10. etape: Libourne – Saint-Emilion (31 km, enkeltstart)
18. juli – 21. etape: Chatou – Paris, Champs-Elysees (112 km)