Tour de FranceTour de France 2024

Så starter Tour de France 2024

Lørdag er det tid til starten af udgave nr. 111 af Tour de France, verdens største cykelløb. For første gang skal der indledes i Italien. Det gøres der med en etape over hele 206 km i bakket terræn fra Firenze til Rimini. 

De store favoritter til at vinde Tour’en 2024 er Tadej Pogacar fra UAE Team Emirates, Jonas Vingegaard fra Visma Lease a Bike, Primoz Roglic fra Red Bull-Bora Hangrohe, mens de største outsidere er Remco Evenepoel fra Soudal-Ouick Step, Adam Yates fra UAE Team Emirates og Matteo Jorgensen fra Visma Lease a Bike.

Der er 45 debutanter i løbet, hvilket bringer antallet af ryttere, der har kørt Tour de France siden starten i 1903 op på præcist 5400 ryttere.

27 nationalister er repræsenteret på startlisten. Frankrig er bedst repræsenteret med 32 ryttere, mens Belgien har næstflest ryttere med, nemlig 28. Der er fem franske teams med og fire fra Belgien. Ældste rytter i feltet er danske Jakob Fuglsang, der 39 år og 99 dage, mens yngste er Johannes Kulset, der er 20 år og 76 dage gammel.

Mark Cavendish skal køre sit 15. Tour de France, og er dermed den ryttere i feltet med mest erfaring i det franske etapeløb. Cavendish har desuden muligheden for at slå rekorden i antal etapesejre, men han lige nu deler med Eddy Merckx. De har begge vundet 34 etaper.

Pogacar kan blive den første siden Marco Pantani i 1998 til at vinde Giro d’Italia og Tour de France samme år. Slovenieren vandt Tour’en i 2020 og 2021, og kan som Vingegaard nu komme op på tre sejre.

39 ryttere i feltet er med i ungdomskonkurrencen. Ni nationale mestre er repræsenteret. Movistar skal deltage i løbet for 42 gange, tidligere blandt andet under navne som Reynolds, Baneste, Illes Balears og Caisse d ‘Epargne. Lotto Dstny er holdet med den laveste gennemsnitsalder, nemlig 26 åe og 124 dage. Hos Red Bull-Bora-hangrohe har alle otte ryttere forskellige nationaliteter.

Husk at du via SportsBog.dk blandt andet kan købe bogen De Danske Tour de France Helte. Husk at du via SportBog.dk kan købe den nye danske Tour de France-bog 40 Utrolige Tour de France-historier.