Sejr til Adam Holm i første Pinse Cup afdeling
Lørdag blev første afdeling af Pinse Cup’en kørt ved Silkeborg. I A-klassen blev det til sejr til Adam Holm fra BHS – PL Beton Bornholm. Der blev kørt over 140 km. 20 mand slap forholdsvis hurtigt væk, og med 30 km igen slap Adam Holm fri fra denne gruppe.
Nr. to blev Mads-Emil Dupont fra Herning CK Elite og nr. tre Rasmus Bøgh Wallin fra Restaurant Suri-Carl Ras.
Hos kvinderne sejrede Marie-Louise Hartz fra Tam ABC Dame Elite.
De to øvrige afdelinger af Cup’en skal køres i henholdsvis Herning og Randers.