Sejr til Daniel Stampe i ABCs linjeløb 2021
Daniel Stampe fra Team CO:Play Giant vandt lørdag A-klassen i ABC Linjeløb kørt ved Høje Tåstrup. Stampe vandt foran de to Team coloQuick-ryttere Mads Andersen og Mads Østergaard Kristensen.
Jeppe Aaskov Pallesen, også fra coloQuick, stak fra en udbrydergruppe med 1000 meter igen, og blev først hentet med 20 meter igen. “Da Jeppe fik et hul på den sidste kilometer håbede vi på sejren, men Daniel Stampe kørte en virkelig fin finale og stor ros til ham for sejren. Jeg mener at vi gjorde alt det rigtige, men marginalerne betød, at det ikke lykkedes i finalen”, udtaler Brian “Hellerup” Petersen fra coloQuick på Facebook.
På de fjerde- og femtepladser fulgte Christian Ingeman Lindquist fra Restaurant Suri – Carl Ras og Nils Nyborg Broge fra BHS PL Beton Bornholm.
Vindere af danske A-løb 2021:
Sydkystens Easter Race, den 1. april: Tobias Mørch Kongsted (Riwal Cycling Team)
#HurtigJoakimLøbet 3.0 (Sydkysten Cycling), den 2. april: Alexander Salby (Team coloQuick)
Karma Easter Race (Herning CK), den 4. april: Oliver Wulff Frederiksen (Team coloQuick)
CK Aarhus – Bache Grand Prix, den 5. april: William Blume Team coloQuick)
CO:PLAY Grand Prix 2021, den 11. april: Tobias Mørch Kongsted (Riwal Cycling Team)
Demin Cup, Mørkøv, den 18. april: Anders Foldager (Team Herning elite)
Grand Prix Ejner Hessel og Segafredo arrangeret af FBL, den 8. maj: Marcus Sander Hansen (BHS – PL Beton Bornholm)
Frederiksberg EL løbet den 13. maj: Oliver Wulff Frederiksen (Team coloQuick)
ABC Linjeløbet, den 15. maj: Daniel Stampe (Team CO:Play Giant)