Sejr til Rodenberg/Malmberg i Ballerup
Landsholdsrytterne Frederik Rodenberg og Matias Malmberg vandt torsdag aften parløbet ved DBCs stævne i Ballerup Super Arena. Parret kørte med 7-tallet på ryggen, og var suverænt aftenens stærkeste par. Parløbet sluttede i øvrigt med en underholdene udskilning.
Tidligere på aftenen vandt først Andreas Kron elitens pointløb i suveræn stil. 47 point scorede Kron. Nr. to blev Ludvig Wacker med 30 point, hvilke også var det antal point som gav Rasmus Bøgh Wallin tredjepladsen.
Udskilningsløbet blev en triumf for Matias Malmberg, der vandt foran Rasmus Bøgh Wallin og Arne Birkemose.
De unge parløb blev suverænt vundet af Theodor Storm og Konrad Haugsted foran Albert Holm og Kristian Egholm.
Se dagens resultater på dette link.
Næste DBC stævne er den 23. januar. Den 7. til 9. februar afvikles det nye DBCs 3-dagesløb. Læs om billetsalget til sidstnævnte på dette link.