Sjetteplads til Robin Skivild i forfølgelsesløb i Hong Kong
Danske Robin Skivild blev nr. seks i 4000 meter forfølgelsesløb ved Nations Cup’en i Hong Kong. Skivild kørte i 4:26,377 min.
Amerikanske Ashton Lambie imponerede med tiden 4:05,136 min i kvalifikationen, og skal i finalen møde tyske Domenic Weinstein.
Verdensrekorden har italienske Fiippo Ganna med 4:01,934 min. Den danske rekord har Lasse Norman, og lyder på 4:14,982, sat ved OL i Rio.
Senere fredag kører Tobias Aagaard Hansen scratch og udskilningsløb.