Søndag indledes DCUs Cups. Mads Pedersen er med
På søndag, den 18. april, køres året første afdelinger af de tre landevejs Cups under Danmarks Cykle Union. Holbæk Cykelsport, præsenterer i samarbejde med Holbæk kommune, første afdeling af både Demin-, Ladies- og Uno-X Cup.
I Demin Cup for herre eliten, der skal køres over seks omgange af 27,4 km, deltager blandt andre tidligere verdensmester Mads Pedersen, der dermed kommer til at køre cykelløb i sit lokalområde. Trek Segafredo rytteren skal blandt andre dyste med de danske teams, der stiller stærkt op. Riwal Cycling team har blandt andre formstærke Tobias Mørch Kongsted, men også hollænderne Elimar Reinders og Nick Van der Ljke med. Team IBT-BH Carl Ras har flere svenske ryttere samt Matias Malmberg til start. BHS PL Beton Bornholm har blandt andre Martin Toft Madsen og formstærke Marcus Sander Hansen til start, norske Uno X stiller med blandt andre Julius Johansen og Niklas Larsen, coloQuick med blandt andre Oliver Wulff Frederiksen, Nicolaj Brøchner og William Blume, Restaurant Suri – Carl Ras med blandt andre Mathias E. Larsen, Team Herning elite med Rasmus Byriel Iversen og Team CO:Play Giant med blandt andre Rasmus Bøgh Wallin og Magnus Bak Klaris. Et super stærkt felt. De er Cup-point til de 20 bedste i løbet.
Demin Cup skal i 2021 køres over fire afdelinger. Der skal køres den 12. juni i Nyborg, den 1. august er der endnu ikke sat arrangør på og den 3. oktober er der finale i Køge.
Coronarestritktionerne gør, at der i Uno-X junior Cup skal køres i opdelte felter, og der derfor ikke tildeles point til den samlede Cup.
I Ladies Cup skal køres fire omgange af 27,4 km.
Foto: Jesper Skovbølle.