Bane

Spændende internationalt sprintopgør venter torsdag i Ballerup

Ved torsdagens internationale cykelstævne i Ballerup Super Arena kan tilskuerne opleve en fantastisk stærkt besat omnium løbsserie med både en række af Danmarks bedste baneryttere, men også flere internationale stærke navne til start.

Men stævnet byder desuden på noget så sjældent som et internationalt stævne for sprintere i Danmark. På startlisten er både den danske mester William Rimratt-Milkowski, DM-sølvvinderen Tim Bendtsen og den danske U19 mester Jakob Joensen. Men også stærke tyskere som blandt andre Carl Hintzw og Nick Rother samt hollænderne Michael Veen og Jasper van den Ende er på startlisten.

Stævnet indledes med 200 meter på tid for sprinterne, og her vil Rimkratt-Milkowski blandt andet jagte hans egen banerekord lydende på 10,643 sekunder.

Siden følger kvart- og semifinaler inden det hele kulminere med finalerne. Desuden køres to af de meget publikumsvenlige keirinløb for de sprintere, der bliver slået ud.

Køb din billet til cykelfesten, der også byder på kåringen af Årets Cykelrytter og Årets talent via https://bikenrun.dk/collections/event-billetter