Bane

Stærkt felt til torsdagens U19 DM i pointløb

Torsdag afholder DBC (Dansk Bicycle Club) igen stævne i Ballerup Super Arena. På programmet er blandt andet U19 DM i pointløb.

DM skal køres over to kvalifikationløb og en finale.

Mere end 40 ryttere er til start, og der er tale om et super stærkt felt med en række favoritter. Største favorit er nok den dobbelte vinder, i henholdsvis scratch og parløb, fra weekenden i Odense, Oliver Wulff Frederiksen. Men ryttere som Frederik Wandahl, Matias Malmberg, Benjamin Hertz, Victor Fuhrmann, Ludvig Anton Wacker, Thomas Kaspersen, Marcus Sander Hansen og en række andre vil helt sikkert udfordre.

Stævnet indledes, kl. 18:00, med to kvalifikationsheat over 15 km. Siden køres en finale over 25 km. 24 ryttere går videre til finalen, hvor der er 10 indlagte spurter.

Torsdagens stævne afsluttes klassisk med et parløb for eliten. Her deltager blandt andre 6-dagesstjerne Marc Hester i par nr. 9 med Rasmus Bøgh Wallin. De to skal blandt andet dyste med stærke par som Andreas Stokbro/Andreas Kron og Alexander Lander/Anders Fynbo.

Dørene til stævnet åbnes kl. 17:30.