Stor succes for de danske junior banerryttere
Det gik rigtig godt for de danske ryttere ved verdensmesterskaberne i banecykling i den schweiziske by Aigle. I hele tre discipliner blev det til medaljer. Sølv i 4000 meter holdforfølgelsesløb ved Julius Johansen, Rasmus Lund Pedersen, Kristian Kaimer Eriksen og Mathias Larsen i meget flot finale, hvor modstanderen og dermed guldvinderne fra New Zealand måtte køre i ny verdensrekordtid for at besejre det danske hold. Det blev også til en sølvmedalje til Rasmus Lund Pedersen i disciplinen 4000 meter individuelt forfølgelsesløb, samt bronze til Julius Johansen i disciplinen omnium over seks afdelinger.
Medvirkende til den danske succes har været etableringen af kraftcenter for talenter i Ballerup Super Arena. Kraftcentret er et samarbejde mellem Team Danmark, Danmarks Cykle Union, Ballerup Kommune og DBC – og alle her nævnte ryttere har deltaget i denne træning – ligesom Team Ballerup har støttet op omkring træningen.
Der var også danske ryttere til start i andre discipliner ved VM. Det blev blandt andet til et par fjerdepladser samt sekundere placeringer. Dette blandt andet i disciplinerne keirin og sprint, hvor Danmark ikke har deltaget i en årrække, men hvor Jakob Joensen nu har tage kampen op med bl.a. et træningsophold på UCI’s center i Aigle. Her det første år blev kun til en placering som delt nr. 20 i keirin ud af 44 deltagere – og i sprint til 32. plads med et lignende deltagerantal. Men Jakob er klar til at fortsætte kampen for at komme tip tops i sprint og keirin.