Stroetinga/Ghys fører i Berlin inden finalen
Inden tirsdagens finale i 6-dagesløbet i Berlin er det hollandsk/belgiske Wim Stroetinga/Robbe Ghys, der fører løbet. Parret er en omgang foran fire par.
Verdensmesterne Roger Kluge/Theo Reinhardt er på andenpladsen med 358 point, danskerne Marc Hester/Jesper Mørkøv er på tredjepladsen med 357 point og polske Wojciech Pszczolarski/Daniel Staniszewski på fjerdepladsen med 355 point.
Det andet danske par, Sebastian Lander/Matias Malmberg er på tolvtepladsen, 17 omgange efter.
Løbet, nr. 108 i Berlin, slutter tirsdag.