Svensk Lidl-Trek sejr på 1. etape i Giro Next Gen
Svenske Jakob Söderqvist, der kører for Lidl-Trek Development teamet, sejrede på den 8,8 km lange enkeltstart i Aosta, der søndag indledte de unges Giro d’Italia, Giro Next Gen. Svenskeren var seks sekunder hurtigere end italienske Andrea Raccagni, der blev nr. to. mens schweiziske Fabian Weiss blev nr. tre.
Det er årets femte sejr for den 188 cm høje Söderqvist.
Bedste dansker på etapen blev Rasmus Sølberg fra Decathlon Ag2r, der blev nr. 18.
Løbet skal køres over otte etaper.