Stadig muligt at ansøge hos Rideforandreas-fonden
Efter Andreas Byskov Sarbo i Tour de Himmelfart 2019 blev kørt ned og dræbt blev der oprettet en mindefond under navnet RideForAndreas. Fonden har fået enorm opbakning, og nu er det tid til at der skal deles midler ud til cykelsporten.
På vegne af mindenfonden gør vi opmærksom på muligheden for at ansøge og indstille til legater. Der er tre muligheder, som der kan søges om:
Initiativpulje – Til klubber under DCU, der arrangerer arrangementer for børne- og ungdomsryttere.
Andreas Prisen – Til en talentfuld og ambitiøs rytter, som har udvist særlig lederskab, teamånd og / eller kammeratskab.
#rideforandreas (årslegat) – Til en værdigt trængende talentfuld junior- eller U23-rytter, som har brug for særligt udstyr eller dækning af leveomkostninger, mens al rytterens energi lægges i at forfølge drømmen om at bliver professionel.
Nærmere beskrivelse findes på rideforandreas.dk/om-fonden/
For at komme i betragtning i år skal bestyrelsen for mindefonden have modtaget ansøgninger på apply@rideforandreas.dk. Ansøgningsfrist er den 31. juli 2021.
Der kan læses mere på fondens hjemmeside: rideforandreas.dk
Alle henvendelser omkring mindefonden bedes rettet til Mindefonden på kontakt@rideforandreas.dk.
Støttebidrag til fonden mærket med ”Andreas minde” kan fortsat indsættes via Danmarks Cykle Union på: Reg.nr.: 3001 Konto: 3001 165305 eller mobilepay: 540215