Tid til danske mesterskaber i holdforfølgelse
Torsdag køres de danske mesterskaber i 4000 meter holdforfølgelse i Ballerup Super Arena. Hele ti hold har meldt sig til de åbne mesterskaber, hvor der køres kvalifikationsheat fra kl. 17:30. Favoritter må være holdene bestående af henholdsvis Frederik Wandahl, Tobias Lund Andresen, Victor Fuhrmann Desimplelaere og William Blume Levy samt af Arne Birkemose, Tobias Kongsted Mørch, Anders Fynbo, Frederik Egehus og Rasmus Bøgh Wallin.
Desuden køres torsdag et normalt løbsprogram, hvor der også er blevet plads til en meget velbesat parløb over 160 omgang og med en række super stærke profiler til start. Favoritter til parløbet er blandt andet Frederik Wandahl/Victor Fuhrmann og Arne Birkemose/Anders Fynbo. Landsholdsrytter Trine Schmidt er ligeledes til start og kører med Frederik Egehus.
Første start er kl. 17:30. Se startlister og program på dette link.
Dørene åbner kl. 17:00. Entré er kr. 50,- Aftenen kan desuden følges via livestreaming her på siden.
Foto: Jesper Skovbølle.