Tid til Lombardiet Rundt nr. 111
Søndag er det tid til udgave nr. 111 af italienske Lombardiet Rundt, et af cykelsportens monumenter.
Der skal køres 231 kilometer fra Bergamo til Como, 12 kilometer kortere end den oprindelige rute. Der skal køres over stigninger som Colle Gallo, Colle Brianza, Madonna del Ghisallo, Sormano, Civiglio og San Fermo della Battaglia. Sidstnævnte passeres med blot lidt mere end fem kilometer igen. Berømte Madonna del Ghisallo når rytteren efter 167 kilometers kørsel. En hård og spændende rute. Har du et godt bud på en vinder så benyt din unibet bonuskode.
Lombardiet Rundt blev kørt første gang i 1905, hvor Giovanni Gerbi sejrede. Der blev kørt under Første Verdenskrig, men dog ikke i 1943 og 1944 under Anden Verdenskrig. 69 gange har en italiensk rytter vundet løbet, Belgien og Frankrig har tolv sejre hver, mens schweiziske ryttere er noteret for fem triumfer. Italiens tre største cykellegender er øverst på liste med flest sejre. Fausto Coppi har vundet fem gange, Alfredo Binde fire gange og Gino Bartali tre gange. Lidt bemærkelsesværdigt har Eddy Merckx “kun” to sejre i løbet. Flest top-10 placeringer har dog Franco Bitossi med elleve af slagsen. Coppi, Bartali og Severino Canavesi har ti gange kørt sig mellem de to bedste i Lombardiet Rundt. Blandt endnu aktive ryttere er det bemærkelsesværdigt at superveteran Davide Rebellin otte gange har kørt sig i top-10.
Den endelige startliste er endnu ikke på plads. Men blandt årets favoritter kan fremhæves supertalentet Remco Evenepoel fra Deceuninck-Quick Step, George Bennett fra Jumbo Visma, der netop har vundet udgave nr. 104 af Gran Piemonte, Vincenzo Nibali og Bauke Mollema, sidste års vinder, fra Trek-Segafredo, Mathieu Van der Pol fra Alpecin-Fenix, Fabio Art og Diego Ulissi fra UAE-Team Emirates, Richard Carapaz fra Team INEOS og så selvfølgelig danske Jakob Fuglsang fra Astana.
To fjerdepladser
Jakob Fuglsang blev i 2019 nr. fire i Lombardiet Rundt. Fuglsang tangerede dermed Rolf Sørensens placering fra 1995 som den bedste danske i Lombardiet Rundt. Fuglsang blev i øvrigt også nr. fire i 2010, og den italienske klassiker ligger godt til Astana-rytterens evener.
I alt har seks danskere kørt i top-10 i det italienske monument. Rolf Sørensen har gjort det tre gange. Sørensen er desuden blev nr. fem i både 1991 og 1992
Bjarne Riis blev nr. syv i 1994, Jesper Skibby blev nr. seks i 1993, Bo Hamburger nr. otte i 1992 og Jørgen V. Pedersen nr. otte i 1984. Sidstnævnte var i øvrigt netop gået over som professionel.
Det er endnu lidt uklart hvor mange danskere, der deltager i årets udgave, Men lad os håbe på endnu en god dansk placering.