Tid til Vuelta a España nr. 74
Den 24. august til 15. september skal udgave nr. 74 af Vuelta a España køres. Årets sidste af de tre Grand Tours. Der indledes med en holdtidskørsel over 18 km på en flad rute ved Torrevieja. Finalen på løbet er i Madrid efter en 105 km etape fra Fuerlabrada. Der er udsigt til et super spændende løb, som man kan spille på hos bet365 i danmark. Der er i år tale om en forholdsvis bjergrig udgave af det spanske etapeløb med hele ni etaper kategoriseret som bjergetaper plus en række såkaldte bakkede etaper. Men desuden er der også muligheder for store sprinteropgør. Dette primært fjerde, ottende, tolvte, 14., 17., 19. og den afsluttende 21. etape. Måske kommer vi til at se Mark Cavendish tilbage som stor sprinter.
22 teams skal deltage i løbet. Det er endnu usikkert hvor mange danskere, der skal deltage i årets spanske rundtur. Muligvis bliver Jakob Fuglsang klar ovenpå hans styrt i Tour de France. Men vi kan som danskere især have forhåbninger til unge og formstærke Niklas Eg fra Trek-Segafredo, der sagtens kan gøre sig, når det går opad. Eg imponerer lige nu i det amerikanske Tour of Utah. Hos Team Sunweb er afslutningsstærke Casper Pedersen med, og et godt bud på en mulig dansk etapevinder.
Skibby har rekorden
Tolv danskere har tidligere vundet en eller flere etaper i Vuelta a España. Første danske etapevinder var Kim Andersen i 1981. Seneste dansker til at vinde i det spanske var Magnus Cort med to etapesejre i 2016. Jesper Skibby har rekorden med tre etapesejre i Vuelta’en. To danskere har kørt i førertrøjen i Vuelta a España. Lars Michaelsen vandt i 1997 første etape med mål på Estoril motorbanen, og endte med i alt fire dage i førertrøjen. Jakob Fuglsang fik en dag i førertrøjen 2011 efter at hans Leopard-Trek havde vundet den indledende holdtidskørsel. Bedste danske resultat i klassementet er Jørgen Marcussen med sin fjerdeplads i 1981.
Første udgave var i 1935
La Vuelta blev kørt første gang i 1935, hvert år siden 1995 og frem til 1995 om foråret før Giro d’Italia. Men vindende rytter i Vuelta-historien er Roberto Heras med fire sejre, men Heras har dog fået frataget sig sejren i 2005 grundet doping. Tony Rominger,og Alberto Contador er begge noteret for tre sejre. 32 gange har en spanier vundet løbet. Næstbedste nation er Frankrig med ni sejre, mens belgiske ryttere er noteret for syv sejre. De seneste to år er det blevet til britiske sejre ved henholdsvis Chris Froome og Simon Yates. I 2016 vandt colombianske Nairo Quintana.