Sejr til Roglič. Tidstab til Richard Carapaz
Tour de France favorit Primož Roglič fra Team Jumbo-Visma vandt tirsdagens fjerde etape af Tour de France, der sluttede på toppen af kategori-1 stigningen til Orcières-Merlette. De fleste favoritter sad med i forreste gruppe, og Julian Alaphilippe fra Deceuninck – Quick Step bevarede sin førertrøje.
Egan Bernal var dog eneste INEOS Grenadiers-rytter, der undgik tidstab. Sidste års Giro d’Italia vinder Richard Carapaz måtte notere et tidstab på 28 sekunder. Favoritter som Tadej Pogačar, Nairo Quintana, Miguel Ángel López, Egan Bernal, Thibaut Pinot og Mikel Landa kørte alle i top-10.
Niklas Eg blev bedste dansker som nr. 58.
Det var karrierens tredje etapesejr for den slovensk mester og tidligere skihopper.
Etapen, der blev kørt fra Sisteron til Orcières-Merlette over 160 km, blev præget af et langt seksmandsudbrud, der dog aldrig fik et forspring på mere end fire minutter. Jumbo-Visma styrede begivenhederne på finalestigningen. Roglič skød afgørende frem på den sidste kilometer.