Bane

To danskere med i Track Champions League 2024

Den internationale cykelunion (UCI) har offentliggjort listen af ryttere til sæsonen i Ednurance-disciplinerne i UCI Track Champions League.

I alt 36 ryttere fra 19 forskellige nationer er med. Fra Danmark deltager den dobbelte verdensmester Tobias Aagaard og Ellen Klinge.

Der indledes den 23. november i Saint-Quentin-en-Yvelines ved Paris. Den 29. og 30. november skal der køres i Apeldoorn i Holland som henholdsvis anden og tredje afdeling. Den 6. december skal der køres i London som fjerde afdeling og dagen efter er der samme sted finale.