Bane

Torsdag starter banesæsonen i Ballerup Super Arena

År efter år arrangerer DBC (Dansk Bicycle Club) en lang række banestævner i Ballerup Super Arena. Stævner der er en stor del af rygraden af talentudviklingen i dansk banecykling. Det er blandt andet her de kommende cykelstjerner bliver skabt.

Den nye sæson i Ballerup indledes torsdag med et spændende stævne, der blandt andet indeholder et parløb over 200 omgange med en lang række profiler på startlisten.

Dørene i Ballerup åbner kl. 18:00. Entré er kr. 50,- men du har også mulighed for at købe et passivt medlemsskab i DBC til kr. 300,- og dermed få adgang til alle stævner i sæsonen.

Første løb er fra kl. 18:30. Der køres i tre klasser og både scratch, udskilning og Derny inden der afsluttes med parløb. Inden parløbet prøver A-rytterne dog benene af i et spændende scratchløb over 15 km.

Blandt favoritterne til at vinde sæsonens første parløb i Ballerup kan nævnes dagens Par nr. 7 Matias Malmberg/Oliver Wulff Frederiksen, to ryttere der begge har imponeret på U19-landsholdet, det klassiske 6-dages Par nr. 9 Jesper Mørkøv/Marc Hester, men også de unge Anders Fynbo/Arne Birkemose og Andreas Kron/Rasmus Bøgh Wallin og Martin Mollerup, der køres med den svenske VM-rytter Oskar Palm. Eller måske et par af de helt unge talentfulde par, som eksempelvis Sebastian Andreasson/Benjamin Hertz eller Peter Busk/Frederik Erringsø, kan overraske?

Se dagen foreløbige startliste her.