Bane

Tre afdelinger i den nye bane Nations Cup

Den internationale cykelunion (UCI) har frigivet flere informationer om den nye struktur, som planlægges for den internationale baneport.

Først og fremmest bliver den nuværende bane World Cup til en Nations Cup, hvor kun nationale hold kan deltage. VM rykkes til efteråret, og desuden laves en ny kommerciel løbsserie.

Nations Cup kommer til at bestå af tre afdelinger fordelt på forskellige regioner af verden. En i Amerika, en i Asien eller Oceanien og en i Europa eller Afrika. Disse vil blive indført fra 2021 og består af tre løbsdage med i udgangspunkt holdforfølgelse, holdsprint, individuelt forfølgelsesløb og sprint, keirin 1000 meter/500 meter, parløb og omnium.

Den kommercielle løbsserie kommer til at bestå af kortere event bestående af individuelt sprint, keirin, udskilning og scratch. Deltagerne i disse events vil blive udvalgt efter VM, hvorfra de 18 bedste ryttere i de enkelte discipliner kvalificerer sig. Desuden er der mulighed for Wild Cards.

UCI meddeler, at flere informationer om den nye struktur vil blive offentliggjort i slutningen af 2019