Bane

Tre danske kvinder giver håb om EM-medaljer

Når EM indledes torsdag i Glasgow er det med håb om danske medaljer til kvinderne på banen. Danmark deltager med Amalie Dideriksen, Trine Schmidt og Julie Leth.

“Det er svært at spå om konkrete resultater, da EM er sæsonens første banestævne, så hvordan de andre nationer står i forhold til os, er stadig uvist. Efter en god træningslejr i starten af juli, hvor både Trine og Julie har vist gode takter, er jeg dog optimistisk. Amalie har ligeledes været på træningslejr i Italien, så hun kommer også til EM med god forberedelse,” fortæller den nye landstræner for banekvinderne, Mathias Møller Nielsen.

De danske kvinder deltager i følgende discipliner:

Omnium
Amalie Dideriksen

Pointløb
Amalie Dideriksen

Parløb
Amalie Dideriksen og Julie Leth

3.000 meter individuelt forfølgelsesløb
Trine Schmidt og Julie Leth

Scratch
Trine Schmidt

Udskilningsløb
Trine Schmidt