Tredje sejr til Stokbro på tre dage
Andreas Stokbro vandt mandag i Aalborg for tredje dag i træk A-klassen ved 3 Dage i Nord. Dermed blev Riwal CeramicSpeed Cycling Team-rytteren også samlet vinder af Cup’en.
Daniel Lyhne fra coloQuick blev nr. to i Aalborg og Nicklas O. Pedersen fra BHS Almeborg Bornholm nr. tre. Rikke Bak Dalgaard fra Team Integra Advokater – Giant vandt hos damerne.
I U19 rækken sejrede Benjamin Hertz fra Team ABC mandag. Sebastian Andreasson fra Cykleklubben Fix Rødovre vandt U17.
Samlet vandt Stokbro Craft Cup’en med 150 point foran Daniel Bligaard Lyhne med 145 point og Patrick Clausen fra Riwal Ceramicspeed med 143 point. Marlene Jakobsen fra Racing89ers vandt Cup’en hos damerne med 142 point, mens Josefine Huitfeldt blev nr. to med 141 point. Sebastian Kolze Changizi fra Team Mascot WorkWear vandt U19 Cup’en og Luis Carl Jørgensen fra Roskilde Cykle Ring hos U17.
U19-løbet var desuden første afdeling af Danmarks Cykle Unions Demin Cup. Fire ryttere kom afgørende fri og Hertz vandt spurten i gruppen. Robin Skivid fra Herning CK Junior PB Look nr. to og Malthe Munch fra Uno-X teamet nr. tre.