Tredjeplads til Amalie Dideriksen i Spanien
Tidligere verdensmester Amalie Dideriksen fra Trek Segafredo blev fredag nr. tre på anden etape af Vuelta a Burgos Feminas, og opnåede dermed endeligt et topresultat i 2021.
26-årige russiske Anastasiia Chursina fra Alé BTC Ljubljana teamet vandt efter solokørsel. Alice Barnes fra Canyon teamet vandt spurten i feltet foran Dideriksen.
Chursina var oprindeligt en del af et udbrud på tre ryttere.
Schweiziske Elise Chabbey fra Canyon SRAM Racing fører løbet.