Tredjeplads til Mikkel Bjerg på bjergetape i Giro’en
Danske Mikkel Bjerg blev nr. tre på søndagen bjergfyldte niende etape af Giro d’Italia. Den danske UAE Team Emirates rytter var med i et langt udbrud, som han kørte solo op til, og blev siden kun besejret af portugisiske Ruben Guerreiro fra EF Pro Cycling og spanske Jonathan Castroviejo fra INEOS Grenadiers.
Etapen blev kørt over 208 km fra San Salvo til Roccaraso (Aremogna), og med mere end 4000 højdemeter i Appenninerne.
“Jeg er virkelig stolt af min indsats i dag. Det lykkedes at køre frem til udbruddet, til sidst havde vi et godt forspring, og jeg fik grønt lys fra teambilen til at gå efter et resultat. Jeg er super glad for, at jeg fik chancen, og synes jeg fik det optimale ud af det”, udtalte Mikkel Bjerg efter etapen.
I klassementet vandt Jakob Fuglsang, der blev nr. ni på etapen, et par sekunder på sine konkurrenter, og er nu nr. seks samlet.
Stillingen efter 9. etape
1 Joao Almeida (Deceuninck-Quick Step) 35:35:50
2 Wilco Kelderman (Sunweb) +0.30
3 Pello Bilbao (Bahrain-McLaren) +0.39
4 Domenico Pozzovivo (NTT Pro Cycling Team) +0.53
5 Vincenzo Nibali (Trek – Segafredo) +0.57
Mandag er der hviledag i Giro d’Italia nr. 103.
Det blev til en tredjeplads på dagens etape til Mikkel Bjerg!
— Eurosport (@Eurosportdk) October 11, 2020
Fornemt kørt af danskeren, der alene kæmpede sig op til udbruddet ?? pic.twitter.com/JFfCk6g8sN