Tredjeplads til Nicolai Brøchner på anden etape i Normandiet
Danske Nicolai Brøchner fra Holowesko-Citadel teamet blev nr. tre på anden etape af Normandiet Rundt. Der blev kørt over 160 kilometer fra Evreux til Forges-les-Eaux og var forholdsvis begivenhedsløs. Franske Clement Orceau fra Vendée U sejrede foran britiske Matthew Gibson.
Brøchners holdkammerat og vinder af første etape, schweiziske Fabian Lienhard, fører fortsat løbet.
Jonas Aaen fra Riwal CeramicSpeed blev nr. 14 på etapen og Casper Folsach fra ColoQuick nr. 15.
I klassementet er Brøchner nr. syv.