Trine Schmidt blog: Driedaagse de Nordjylland
Så sidder man her ved morgenstunden, netop hjemvendt fra 3 dage i Nord. Påsken har stået på 3 kolde dage med cykelløb. Hanstholm, Hjørring og Aalborg leverede benhårde arrangementer, som blev endnu hårdere i kraft af det lunefulde forårsvejr. Det har mildt sagt været ***** koldt med en temperatur på 2 grader, vind, regn, slud og kolort.
Det har betydet en masse beklædnings spekulationer og stivfrosne fingre og tæer – men jeg kom, ligesom en hel del andre vikinger, igennem strabadserne. Personligt fik jeg tre super gode løb i benene, sammen med C-feltet. Det har været godt….. Forskellene på at køre med mændene herhjemme i C-feltet og køre World Tour løb med et rent kvindefelt er mange. Først og fremmest består et C-felt normalt af omkring 45 ryttere modsat et World Tour løb som oftest består af ca 150 ryttere. Det betyder blandt andet, at når du er sat i C feltet, er det yderst sjælendt at man har mulighed for at komme tilbage. Er man sat, er man sat.
Det var hårde forhold i Nordjylland!!
En anden sjov ting er, at den enkelte C rytter ikke har en specifik taktik – her er det alle mod alle på den hårde måde. Ikke usædvanligt at se klubkammerater kører efter hinanden, hvis den ene prøver at stikke fra feltet – dette ville næsten aldrig forekomme i et World Tour løb. Her er taktikken lagt på forhånd, og den viger man helst ikke fra under løbet. En anden ting er, at mange af de unge mænd har et fantastisk antrit – her synes jeg klart at fornemme den fysiske fordel mænd har. Ganske få kvinder har det antrit – Amalie Dideriksen er en af de få…… og måske Emma Nordsgaard på sigt.
Det er sjovt at køre i C-feltet – mange af de mandlige ryttere er søde, og endnu har jeg på intet tidspunkt følt, at jeg ikke var velkommen som kvinde i “deres felt”….. Det har jeg dog oplevet for år tilbage, dengang vi kørte i H-klasser, hvor der var et par stykker som brokkede sig. Det har jeg aldrig rigtig forstået pointen i 🙂
I 2014, 2015 deltog jeg også i de nordjyske løb. Dette var inden mit valg om at starte “rigtig” med cyklingen igen – dvs, jeg var ikke rigtig i form, og levede på en optimisme om, at det nok skulle gå. Jeg havde et mål om at hyggecykle, og havde derfor søgt licens. Her var vejret ligeså dårligt med kulde, regn og blæst. I to år i træk betød dette, at jeg stoppede mit hyggeprojekt. Man kan ikke køre i C-klassen og hyggecykle. Jo, hvis man vil sættes af hver gang og køre alene. Men det er der jo ikke noget sjovt i!
Det blev til en femteplads i den samlede Cup for C-feltet i Nordjylland
I øvrigt må jeg påpege, at jeg bliver så glad, når jeg er til cykelløb i Danmark. Weekend efter weekend arrangerer de enkelte klubber cykelløb et sted i grøftekanten. Det er ikke altid let at arrangere cykelløb, veje skal lukkes, politiet skal godkende, flagposter skal indkaldes, sandwich skal smøres, kaffen skal brygges, frivillige skal anvendes i mængder osv. I den forgange weekend har det næsten været værre at være flagpost fremfor cyklist. Det må ha’ været så koldt at stå i flere timer i streg, at andet end to tykke vinterjakker ikke har kunnet undgåes.
Vi skal i DCU, som jo er os allesammen, være så glade for, at klubberne og Hr. og Fru Danmark gider hjælpe til. Tænk at bruge påskedagene på at skabe rammerne for, at vi kan køre cykelløb. Vi skal være glade for, at forældrene kører deres små poder landet rundt, for at de kan køre 2 omgange i Svinetruget. Vi skal være glade for folk som Christian Visby og ligesindede gider samle et A-hold, som giver chancen til de ryttere, som ikke har opnået kontrakt med et conti hold. Vi skal være glade for, at Team Rytger gør det samme for damerne! Vi skal være glade for, at de allerbedste har muligheden for at køre på contihold og på landshold i et forbund som har verdens bedste cykelryttere. Vi skaber rammerne for udvikling og topryttere sammen.
Og hvorfor gør vi det? Fordi vi alle er fælles om én ting. Vi elsker og brænder for cykelsporten. Det er benhårdt arbejde, som drives af en helt særlig passion. Vi løfter i flok, på hver vores måde. Dét er DCU, og det er dét vi skal huske på, når tingene nogle gange halter. Intet er perfekt – men vi har det jo faktisk rigtig godt.
Jeg glæder mig allerede til lørdagens enkeltstart i Næstved. Vroom vrooom 🙂
/Trine
