Trine Schmidt blog: Jeg får nogle tæsk

Men tæsk er ikke nødvendigvis kun skidt, selvom jeg selvfølgelig hellere vil være med hvor det sner – niveauet er bare højt og nogle gange føles det som en kold dukkert. Men jeg lader mig ikke slå ud. Det her er en proces og hårde løb giver hårdhed.

I dag kørte vi Dvaars Door Vlanderen. De første 80 km var fyldt med sidevind, men det var ligesom om der bare ikke blev sparket røv. Første heilingen var Oude  Kvaremont og jeg kan kun sige, at jeg totalt mislykkedes med positionskampen. Jeg sad bare forkert, alt alt ALT for langt tilbage. Og det er jo så ikke noget særligt godt udgangspunkt for at være med i krigen. Men… På søndag er der endnu et løb og så prøver jeg igen. Det er belgiermåned og jeg havde ikke forventet andet end tæsk! Så jeg står imod

Bor de næste 10 dage i Belgiske Opwijk i et lille hus med geder og heste i baghaven. Jeg havde gerne byttet dyrene ud med en fortovscafé, selvom der trods alt er noget hyggeligt over at vågne op til fårets bræhen.. Her er meget stille

I morgen skal jeg sammen med holdet kører recon’ på Flandern rundt ruten og jeg er sikker på, at de opsnuser hver eneste lille bule der er at finde. Sikke en hviledag – not