Trine Schmidts blog: Så starter VM ugen
Hvert år ved denne tid glæder jeg mig som et lille barn. Det er VM ugen. Det er tid til at kåre de nye verdensmestre i de forskellige landevejs discipliner. Det er fedt! Der er noget helt særligt over den der VM trøje og jeg tror jeg taler for alle cykelryttere i verden, når jeg siger, at det er den trøje man allerhelst vil køre i. Signalet den sender er ingen i tvivl om, og samtidig er den også virkelig flot.
I morgen går startskuddet for VM i holdtidskørsel, hvor vi hos kvinderne er dansk repræsenteret ved Team Virtu Women. Det bliver spændende at se hvad de kan drive det til. For nogle uger siden i den svenske TTT World Cup erhvervede de sig en helt godkendt sjetteplads – mit bud er, at det er i dét leje vi skal forvente at se dem afslutte i morgen. Og måske kan de endda snige sig en plads eller to op? Man skal huske på, at det kun er FEDT, at der er plads til forbedringer på Virtu Women, som stadig et relativt nyt og ungt hold som kan have gavn af flere holdtidskørsler – og dermed også mere erfaring inde for samme.
Et godt holdløb er bedst, når det kører som en nysmurt kæde. Farten skal være høj og stabil. Der er ikke noget værre end hvis farten er ujævn. Og til dem som ikke har prøvet det, så skal jeg hilse og sige, at det er modbydeligt hårdt – for alle på holdet uanset om du er den stærkeste eller det svageste led. Man kører som hold, hvor alle byder ind med sine kræfter uden at smadre kæden. Til gengæld er det verdens fedeste følelse når det går godt.
I morgen er Boels Dolmans mine favoritter til at tage titlen – desværre er danske Amalie Dideriksen ikke på holdet. Dernæst tror jeg kampen om podiepladserne skal fordeles mellem stærke Canyon SRAM, Cervelo Bigla (dansk ved Cecilie Uttrup) og Team Sunweb.
Desværre er jeg ikke selv at finde på startstregen, da mit hold Lotto Soudal Ladies ikke stiller til start. Og ret skal være ret, vi var nok heller ikke blevet særligt godt placeret. Til gengæld rejser jeg på onsdag til Bergen for at være klar til linjeløbet som løber af stablen om en præcis en uge. Her er jeg 100 % hjælperytter og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe vores kaptajner inden de forhåbentlig selv skal være med i finalen. Der er ingen tvivl om, at vi i Amalie Dideriksen og Cecilie Uttrup har to stærke ryttere som kan være med hvis alt flasker sig.
Som altid er det Holland der er det mest iøjenfaldende hold. De har simpelthen stjerneholdet over dem alle. Marianne Vos, cykelsportens ukronede dronning er for alvor tilbage i kampen efter et par år med skader og pauser. Jeg kan nævne samtlige ryttere på holdet som potentielle vindere, men jeg må sige at Annemiek van Vleuten er min personlige favorit – både til linjeløbet og til enkeltstarten. Hun har vist sig modbydeligt stærk i år. Det skal blive spændende at se hvor da Holland griber taktikken an.
Og ja, så er der USA, Australien, Tyskland, Polen – you name it. Britiske Armitstead er altid et godt navn, men det er uvist hvordan hun står formmæssigt efter hun fik fjernet blindtarmen for 2 ugers tid siden. Uanset, toppen og bredden inden for damecykling bliver hele tiden gradvist større og der er flere navne som bejler til titlen. Jeg glæder mig.
Og enkeltstarten?? Jeg glæder mig altid til at følge min gode veninde Linda Villumsen i kampen mod uret. Linda fortrød sit karrierestop efter sidste års OL og er nu tilbage i feltet. Inden for enkeltstarts disciplinen er hun lidt af en legende med (jeg mener det er 6?) medaljer inklusive hendes sejr i 2015. I år ser jeg hende som en stærk outsider – det kræver virkelig at hun har stjerneben, eftersom der er mange om buddet. Jeg kan nævne kort, Ellen van Dijk, Anna van der Breggen, Annemiek van Vleuten. Italienske Borghini, Rusiske Zabelinskaya og tyske Lisa Brennauer. Har jeg glemt nogen?? Den forsvarende mester Amber Neben har ikke været særlig godt kørende i år, men man skal aldrig undervurdere hende på enkeltstarten. Hun er mesterskabsrytter og jeg er sikker på hun kommer med store ambitioner.
Med danske øjne bliver det sjovt at se en tilsyneladende meget formstærk Pernille Mathiesen og vinderen af ungdomskonkurrencen på World Touren Cecilie Uttrup. Jeg tror på en top 15-20 stykker – med plads til stjerneben og positive overraskelser 🙂
