Trine Schmidts blog: Ser frem til at køre for Team VIRTU Cycling Women

Årsskiftet bevirker, at rigtig mange mennesker i disse dage ser tilbage på året som er gået. Jeg har naturligvis også set tilbage i min egen lille bobbel – og rent cykelmæssigt er konklusionen, at 2017 har været godt. På banesiden er det godt langt over hvad jeg selv forventede – og der er ingen tvivl om, at mine resultater dér har “reddet” mit år. Dermed ikke sagt, at landevejen har været fiasko, men ærligt talt, har der været lidt langt mellem snapsene, og ikke mindst DM ugen i Grindsted var en stor skuffelse. Men – det har været mit først rigtige år på højeste niveau, og det har lært mig, at ting tager tid. Når det er sagt, er det min klare forventning, at niveauet skal løftes i 2018.

Og det er så det år, vi er gået ind i nu!

Det betyder også, at jeg har sagt farvel til det belgiske hold Lotto-Soudal Ladies, og officielt er blevet en del af danske Team VIRTU Cycling Women. Det føles godt, og jeg ser virkelig frem til at iføre mig den mørkeblå trikot (som jeg i øvrigt synes er piv flot) og der går ikke lang tid inden jeg får lov til, at vise den frem.

Om en lille uge rejser jeg med Team VIRTU Cycling Women til Australien for at deltage i en række løb i januar. Jeg glæder mig til gensynet med dette fantastiske land – også selvom jeg ikke just skal være turist dernede. Det bliver noget af en tidlig sæsonstart, men jeg er meget motiveret og ser frem til at komme igang. Det bliver spændende at møde de andre ryttere og staff på holdet – nogle kender jeg fra tidligere og andre er helt nye for mig.

I Australien stiller Team VIRTU Cycling Women med Louise Normann Hansen, Emilie Moberg, Linda Villumsen, Babara Guarischi, Kasia Pawlovska og mig selv. Babara og Kasia kender jeg personlig slet ikke, men både Louise og Linda kender jeg godt. Emilie kørte jeg for en kort stund på hold med i 2010, og jeg ser frem til at lære hende endnu bedre at kende.

Det bliver godt at se Linda igen. Hende har jeg kendt siden jeg var juniorrytter. Ved flere forskellige mesterskaber har vi delt værelse sammen, og som tiden gik, har vi udviklet et varmt venskab. Vi har dog aldrig kørt på samme pro hold, så det skal nok blive sjovt.

Jeg ser også frem til at arbejde sammen med Carmen Small, Team VIRTU Cycling Women nye sportsdirektør. Jeg kender hende ikke så godt, med de første indtryk lover godt for det fremtidige samarbejde.

Det er klart at jeg endnu ikke er i topform, men alligevel håber jeg på, at jeg får kørt nogle cykelløb i Australien med den dér gode følelse i kroppen. Derudover bliver det også en god forberedelse til den forestående europæiske sæson – samt ikke mindst Bane VM i slutningen af februar.

Jeg har haft et efterår med et par ugers vinterpause og et par uventede bane world cups i henholdsvis Canada og Chile. På baggrund af dette, har jeg virkelig haft brug for nogle gode solide kilometer i benene. Derfor har jeg spenderet 22 dage hen over jul og nytår i det spanske for at træne under lidt varmere himmelstrøg.  Når jeg har snakket med dem derhjemme i Danmark, så har jeg ikke savnet vinterens kolde vejr – det har været optimale forhold for mig på Costa Blanca og alt er gået som det skal. Her er intet at klage på. Området nord for Alicante indbyder virkelig til cykling, med gode veje, hensynsfulde bilister, sol og varme. Tillige er der gode fly muligheder fra København, og priserne på overnatning er billigt.

I Chile vandt jeg sammen med Julie Leth sølv. Det var virkelig fedt at stå på podiet sammen og hele turen værd. Jeg havde to mindre gode oplevelser i mine 2 x Omnium, hvor jeg aldrig rigtig følte mig som mig selv – hvilket også kunne ses på resultatet. Det gav vigtig erfaring som jeg tager med til fremtiden. Jeg tror godt selv jeg ved hvad der gik galt.

Men henblik på den australske sommer har jeg været decideret overdressed på mine træningsture. De temperaturer jeg møder i januar vil utvivlsomt give mig nogle udfordringer den første uges tid. Jeg ved af erfaring, at det tager mig en 5-6 dage at blive vant til meget høje varmegrader. Derfor har jeg, med inspiration fra det danske VM-holds erfaringer i Qatar, forsøgt at varmetræne. Mit termotøj, huer, vanter og skoovertræks har sikkert givet anledning til forundring blandt flere i det spanske. Og jeg må medgive, at jeg godt forstår, hvis de synes jeg har været en tosse at se på. Men, hvis det virker er det godt givet ud. Jeg har i hvert fald svedt en masse og undgået de grimme cykel tanlines (dem er jeg dog sikker på, at jeg nok skal få inden længe). Uanset bliver det spændende at mærke efter, om jeg synes det har en form for effekt.

Udover mine landevejsopgaver med Team VIRTU Cycling Women, så er det særlige ved 2018 også, at det er året hvor OL kvalifikationen starter. Indirekte er kampen allerede i gang på banen, men officielt starter det først til sommer. Mine drømme går frem mod OL i Tokyo 2020 og derfor ser jeg med stor spænding frem mod de nærtstående udfordringer.

I december måned godkendte Team Danmark i samarbejde med DCU, at støtte projektet om et dansk damepar i parløb. En beslutning, jeg tror mange i cykelsporten modtog med glæde, da mulighederne for succes i netop den disciplin, umiddelbart ser lovende ud. Danmark har i efterårets kørt to internationale Parløb. Først med en fjerdeplads ved EM i Berlin, og senere med en World Cup sølvmedalje. Resultater som viser, at Danmark – uden megen specifik parløbs træning – kan være med hvor det er sjovt. Beslutningen om at Team Danmark vil støtte parløbet, har naturligvis også betydet, at flere kvinder har meldt sig interesseret i at satse frem mod OL 2020. Det tror jeg kun er sundt for udviklingen for dansk kvindecykling – på såvel kort som på langt sigt. Der bliver kamp om de to pladser.

Jeg tror på, at Danmark kan stille med et fuldt ud kompatibelt par de næste år frem mod OL, og projektet er i trygge hænder under de danske banelandstrænere – som gang på gang har vist at de leverer.

Godt Nytår!!

Trine