Historie

Utrolig cykelhistorie: Da Sean Kelly og Pat McQuaid blev udelukket fra OL på livstid

I december udkom bogen 50 Utrolige historier fra cykelsporten. En bog med mange fantastiske fortællinger fra cykelsportens historie, og som du kan bestille via CyclingWorldshop.dk på dette link. Nedenstående historie kom dog ikke med i bogen, og kan derfor læses her.

Fra 1948 til miden af 1990’erne var apartheid en del af livet Sydafrika. Et system der adskilte mennesker i racer, og som skabte vrede i resten af verden og et system der første til at FN indførte sanktioner mod landet.

Sanktionerne omfattede også kultur og sport. Altså det var ikke tilladt for kultur- og sportsfolk at tage til Sydafrika for at optræde eller deltage i sportsbegivenheder. Men det skete alligevel. I Danmark havde vi en sag hvor Gert Frank og Michael Marcussen tog afsted og endte i massiv modvind. Den historie kan du læse i bogen Gert Frank – Helten fra Forum.

Men også en endnu mere prominent cykelrytter blev ramt af sanktionerne. Irske Sean Kelly, der siden syv gange vandt Paris-Nice, har tre sejre i Lombardiet Rundt og to sejre i både Milano-Sanremo, Paris-Roubaix og Liége-Bastogne-Liége plus mange andre imponerende resultater, var en tur i landet i bunden af Afrika.

Kelly havde i 1975 mødt en række skotske ryttere i forbindelse med Tour of Ireland. Skotterne havde året før lavet et team, og var til Sydafrika for at deltage i Rapport Tour etapeløbet. Det planlagde de nu igen i oktober 1975, og i øvrigt kørte de løbet under falske navne.

Kelly tog til Sydafrika med skotterne, og sammen med den senere præsident for den internationale cykelunion Pat McQuaid. De to var klar over de sanktioner, der var mod Sydafrika, men forventede ikke at blive opdaget. Det gjorde de. Dog kun fordi det kendte skuespillerpar, Elizabeth Taylor og Richard Burton, dukkede op i Sydafrika. Parret var på bryllupsrundrejse, og havde et kort stop i Sydafrika. Et ophold der tiltrak journalister. En britisk journalist opdagede i den forbindelse, at der var britiske ryttere med i cykelløbet, og skrev en historie med rytternes rigtige navne. Dette opdagede det britiske cykelforbund. Kelly, McQuaid og de øvrige fik et halvt års karantæne. Men endnu værre gik det hos den internationale olympiske komité. De idømte rytterne livstid udelukkelse fra de olympiske lege.

Udelukkelsen fik i øvrigt Sean Kelly til at tage til Frankrig for at køre på et amatørteam. Her blev det til en række imponerende sejre, og året efter en professionelle kontrakt på det belgiske Flandria Velda team. Kelly har selv siden udtalt, at han måske havde fortsat sin amatørkarriere frem til OL 1980, hvis han ikke var blevet udelukket.