Utrolig Tour de France historie: Verdensmesteren udgik efter få minutters kørsel
Tour de France 1995 huske nok mest for, at det blev det sidste i Miguel Indurains regeringstid. Eller det tragiske styrt på nedkørslen på Col de Portet d’Aspet i Pyrenæerne, som kostede italienske Fabio Casartelli livet . Men for britiske cykelfans er det nok en anden begivenhed, der fylder mest, når de tænker tilbage på den 82. udgave af verdens største cykelløb . Og den begivenhed skete allerede på prologen over 7,3 kilometer, der blev kørt den 1. juli ved Saint-Brieuc. Britiske Chris Boardman havde året før vundet Tour’ens indledende tidskørsel, og siden kørt et par dage i den gule førertrøje. Det havde han gjort med 55.182 km/t, på det tidspunkt den hurtigste enkeltstart nogensinde, og var blevet den blot tredje brite, efter Tom Simpson og Sean Yates, der blev klædt i Tour’en gule farver.
De fleste forventede at Boardman igen skulle i gult i 1995. Briten, der kørte for det franske Gan team, var forsvarende verdensmestre i enkeltstart, og kørte dermed prologen i regnbuefarver. Men vejret blandede sig i britens planer og ambitioner. For regnen tog til i Saint-Brieuc i løbet af den 1. juli 1995. Det viste sig at de ryttere, der havde startet tidlig på prologen fik en stor fordel.
Boardman kørte som en af de sidste ryttere, og han lagde hårdt ud. Briten styrtede i et sving efter få minutters kørsel, forsøgte at komme på cyklen igen, men kunne ikke køre mere. Han have brækket kravebenet og blev bragt på hospitalet stort set inden Tour’en var startet. Fra hospitalet fortalte Boardman, at han ikke mente han havde satset for meget, men blev snydt af den glatte overflade. Prologen blev i øvrigt overraskende vundet af den franske udbrudskonge
Jacky Durand, der kørte tidligt i meget bedre vejrforhold, vandt prologen. Hans første sejr på en enkeltstart nogensinde, og i øvrigt var han taget retur til hotellet, og måtte hentes retur til sejrscermoni.