Van Vleuten i front af Giro Rosa
Sidste års vinder af Giro Rosa, hollandske Annemiek van Vleuten fra Mitchelton-SCOTT teamet vandt tirsdagens femte etape og fører nu Giro Rosa samlet. Enkeltstartsverdensmesteren angreb på etapens sidste stigning, passerede en række udbrydere, og ramte målstregen hele to minutter og 57 sekunder foran næste gruppe.
Danske Cecilie Uttrup Ludwig tabte fire minutter og 48 sekunder og er nu nede som nr. elleve i klassementet. Annemiek van Vleuten fører to minutter og 16 sekunder foran polske Katarzyna Niewiadoma.