Bane

Verdensmesteren i pointløb med i 100 km parløb i Ballerup

Er man verdensmester i pointløb, så er man også en af verdens bedste banecykelryttere. Det siger sig selv. Hollandske Yoeri Havik blev i oktober verdensmester i pointløb. I november kørte han først DBC Ballerups 3-dagesløb i Ballerup og kort efter 6-dagesløbet i Gent. 

Den 28. december deltager han i DBC Ballerups Nytårsstævne præsenteret af Kuehne+Nagel, hvor der blandt andet skal køres 100 km parløb. Dagen efter kører den hollandske banestjerne Grand Prix Odense.

“Havik er en fantastisk cykelrytter og en super god fyr, som vi elsker at have på besøg i Ballerup. Han leverer altid cykelløb i verdensklasse, så vi glæder os til at se ham igen den 28. december”, lyder det fra DBC Ballerups formand Bjarne Kratholm.

Havik har ofte optrådt i Ballerup Super Arena.. Den stærke hollænder vandt blandt andet den første udgave af DBC Ballerups 3-dagesløb i 2020 med Jan van Schip.

Billetsalget til stævnet er åbnet via Billetsalg.dk, og indtil 4. december er der Early Bird tilbud på en siddeplads til blot kr. 99,- Bestil din billet her.

Husk at få bestilt dit eksemplar af den nye bog, Par nr. 7 – Dannebrog på fire hjul på dette link.

Foto: Jesper Skovbølle