Verdensmesteren vandt det 60. Brabantse Pijl
Verdensmester Julian Alaphilippe fra Deceuninck – Quick Step vandt onsdag udgave nr. 60 af den belgiske semiklassiker Brabantse Pijl.
Frankmanden spurtbesejrede to andre meget formstærke ryttere, Mathieu van der Poel (Alpecin-Felix) og Benoit Cosnefroy (AG2R La Mondiale). De tre kom sammen til mål og leverede en ekstrem tæt spurt.
Bedste dansker i løbet blev Andreas Kron fra Riwal Securitas som nr. 24. Mattias Skjelmose fra Trek Segafredo var længe en del af et udbrud.