Vingegaard har nu passeret Breschel på rangliste
Med sejren i klassementet i det franske Critérium du Dauphine er Jonas Vingegaard nu bedre end Matti Breschel på evighedslisten over antal sejre i løbet registreret hos den internationale cykelunion (UCI) i karrieren.
Det var den ellevte sejr til Vingegaard i år og den 23. i alt i karrieren. Dermed har kun Tadej Pogacar, med tolv sejre, vundet flere løb end Vingegaard i år.
Den danske rytter med fleste sejre i karrieren er Rolf Sørensen med 52 sejre. Kim Andersen er noteret for 33, Mads Pedersen for 30, Jakob Fuglsang for 27, Magnus Cort for 26, Vingegaard for 23, Breschel for 22, Jesper Skibby for 22, Michael Sandstød for 18, mens nr. ti på denne rangliste er Bjarne Riis med 17 sejre.
Danske ryttere har i alt vundet 42 UCI-sejre i 2023! I øvrigt var det sejr nr. 35 til Jumbo Visma i denne sæson.
Den 19. juni udkommer en ny udgave af bogen ‘De Danske Tour de France-Helte’. Husk at få bestilt din 2023-udgave af De Danske Tour de France-Helte via Sportsbog.dk.