Trine Schmidt

Trine Schmidt Vlog: Mit belgiske hjem

Det er tid til noget nyt – nemlig videoblogging! Jeg er ikke den store taler og ej heller skuespiller. Men jeg vil i fremtiden forsøge at jonglere lidt med forskellige Vlogs i samspil med mine Blogs. Nedestående er måske ikke super inspirerende, men det er under alle omstændigheder en start 🙂

https://youtu.be/I506hByLVks

Dagen i dag er en af de meget lange. Den står på afslapning, som sådan set er lækkert. Men jeg må indrømme, at jeg savner lidt liv. En café, lidt selskab, bare noget! Selvom jeg godt kan lide at være alene, så er jeg også lidt allá et social væsen. Derfor forsøger jeg at være kreativ og udfylde hverdagens huller med anden form for underholdning.

De sociale medier fylder for de flestes vedkommende rigtig meget i hverdagen og det er det samme for mig – men jeg er ærlig talt ved at være godt træt af det, og min form for afhængighed. Facebook er en forbandet tidsrøver og i virkeligheden ville jeg gerne være foruden. Og så alligevel ikke…. Jeg forsøger at begrænse det.

I sidste uge downloadede jeg Mofibo, som er en online boghandel, hvor man kan læse bøger med frit valg fra alle hylder, for et beskedent månedligt beløb. Det er i virkeligheden en fantastisk mulighed for at kaste sig ind i litteraturens verden. Jeg har de sidste tre dage læst tre forskellige kriminalromaner. Det er en kæmpe luksus at have tiden og roen til det. Man skal bare lukke ned fra Fjæsbook.

/Trine