Ballerup Super ArenaBane

Wandahl suveræn dansk U19 omniummester

Frederik Wandahl vandt i suveræn stil søndag de danske U19 mesterskaber i omnium i Ballerup Super Arena. Sølv til Emil Schandorff og bronze til Robin Skivid.

Wandahl sluttede på 164 point, mens både sølv- og bronzevinderen opnåede 111 point.

Det var ellers Marckus Njor, der vandt det indledende scratch i omniummesterskabet. Her blev Frederik Wandahl nr. fire. I tempopointløb var Wandahl suveræn, og scorede hele 15 point. Udskilning vandt Wandahl foran Benjamin Hertz og Robin Skivid. I pointløbet sikrede Emil Schandorff sig sølvet ved at være blandt dem, der erobrede en omgang. Wandahl imponerede med sublim hurtighed og ved at vinde den sidste spurt via solokørsel.

Marckus Njor blev nr. fire og William Blume nr. fem.

Resultat
1 Frederik Wandahl
2 Emil Schandorff
3 Robin Skivid
4 Marckus Njor
5 William Blume
6 Benjamin Hertz
7 Tobias Aagaard Hansen
8 Sebastian Roer Iversen
9 Mathias Møller Jørgensen
10 Kasper Andersen
11 Oliver Heine
12 Adam Holm Jørgensen
13 Nikolaj Mengel
14 Oliver Nielsen
15 Lukas Schrøder
16 Nicholas Thorsøe-Hansen
17 Thorolf Rønhede
18 Victor Stokbæk
19 Frederik Erringsø
20 Nicolai Wandahl