Yngste vinder på Alpe d’Huez nogensinde
Britiske Tom Pidcock blev torsdag den yngste vinder af en Tour de France etape til Alpe d’huez nogensinde. Pidcock, der satte sit afgørende angreb ind med ti kilometer til Alpetoppen, er blot 22 år. Tom Pidcock blev desuden den 15. brite til at vinde en Tour de France etape.
Stigningen til Alpe d’huez består af 21 hårnålesving fordelt over de 13,8 km med en gennemsnitshældning på 8,1 procent. Første gang Alpe d’Huez var med på Tour de France-rutekortet var i 1952, hvor legenden Fausto Coppi sejrede. Rekorden for at køre hurtigst op af Alpe d’huez indhaves af italienske Marco Pantani. Rekorden lyder på 36 minutter og 50 sekunder. Faktisk har Pantani de tre hurtigste tider sat i henholdsvis 1995, 1997 og 1994. tiden hvor EPO var en helt normal ting i feltet.